Om mig

Jeg hedder Mads Damiri, er først i 30’erne og bosat i Århus. Jeg brænder for at være en del af en verden, hvor folk har det godt med sig selv. Hvor vi tør tro på vores drømme, og leve et liv uden usikkerhed til den vi er og det vi kan. Et liv hvor vi tør blive inspireret, stå frem som vi er og være vores værdi værdig.

Jeg arbejder som coach, mentor, foredragsholder mm. for kvinder og mænd, unge som ældre. Arbejder med alle der ønsker at slippe usikkerhed i dens forskellige former, og skabe et stærkt selvværd, og dermed et solidt fundament. Jeg tror på, at usikkerhed og manglenede selvværd er årsagen til rigtig mange af de problemer og hårde følelser vi går med. Problemer som følelsen af at være utilstrækkelig, deprimeret, ensom og de fleste former for stress, er blandt nogle af de følelser og tilstande, som ofte kan spores tilbage til usikkerhed og lavt selvværd.

Jeg tror på, at vi kan få, det vi vil have, og leve et liv der giver mening for os hverisær, hvis vi skaber et selvbillede der tiltrækker det, istedet for at have et selvbillede der skubbe det fra os, og konstant leder efter bekræftelser i at vi ikke kan. Jeg tror på, at vi aldrig skal nøjes, og at det er direkte usundt for vores selvværd, at fortælle det med handling, at vi ikke er det bedste værd.

Jeg har levet et liv fyldt med usikkerhed. Et liv hvor det vigtigste for mig var det perfekte billede udad til. Jeg kæmpede en kamp for at opretholde det, så ingen kunne se hvad der egentlig skete under overfladen. Jeg søgte konstant ekstern bekræftelse, for kortvarigt at kunne føle mig anerkedt, ønsket og tilstrækkelig. Men jo mere ekstern bekræftelse jeg fik, jo hurtigere og mere skulle jeg have, for igen at kunne slappe af og føle, at jeg var okay.

Det stod på i nogle år, indtil jeg blev ramt af en voldsom hudsygdom, som tvang mig ned i gear. En sygdom der varede omkring 8 år, og næsten tog livet af mig (bogstaveligt talt) op til flere gange. Men sygdommen var også en øjenåbner. Den fik mig til at indse hvor meget tid og energi jeg havde smidt i hvad andre tænkte, og om hvordan man BURDE leve.  Jeg begyndte at tage ansvar for mit selvværd, for den jeg i bund og grund var og er, og for den jeg ønsker at være.

Idag lever jeg et liv, taknemmelig for alt jeg har været igennem. Et liv hvor jeg bruger min fortid og redskaber jeg har lært på vejen, til at tjene mig selv og andre, i kampen om at komme usikkerhed og lavt selvværd til livs. For som Mother Theresa sagde “The biggest disease in the world is people feeling unwanted – Den største sygdom i verden er mennesker der føler sig uønskede”.