fbpx

FØRSTE SESSION UDEN BEREGNING

Vælg den problematik, der er gældende for dig

  • Stress
  • Angst
  • Depression
  • Usikkerhed – Følelsen af ikke at være god nok
  • Identitetskrise
  • Relationelle problematikker
  • Manglende grænsesætning
  • Traumer
  • Afhængighed
  • Manglende Livsglæde
  • Lavt selvværd og selvtillid
  • Manglende livsformål
  • Tankemylder
  • Hvad andre folk tænker om én 
  • Parforholds problematikker 

Depression

(Husk på, at hver enkelt menneske er unikt, og derfor også har sin egen oplevelse af, hvad det vil sige).

At være deprimeret kan skabe en ulidelig tilstand af magtesløshed og håbløshed. Som deprimeret er der ofte intet lys for enden af tunnellen. Det er en indre tilstand, som de færreste ved hvordan de nogensinde skal komme ud af. Det kan føles lidt som at være fanget i sit eget følelseshelvede, der ingen ende har og som man står helt alene i. 

For 15 år siden havde jeg selv en dyb depression og havde det på den måde som beskrevet. Jeg var uden håb og ligegyldigt, hvor mange specialister jeg så, så skete der intet, der hjalp mig. I sidste ende fandt jeg så selv svaret, som ikke lå i medicin. Det gik op for mig, at tilstande som er opstået i sindet og følelserne, også skal løses i sindet og følelserne. Jeg kan ud fra egen erfaring fortælle, at en gennemlevet depression medbringer sig en utroligt styrke, hvis den altså er blevet mødt og bearbejdet på den optimale måde. Og når det sker, så opstår der ofte lige så store muligheder og potentialer fra det, som der var udfordring med det. 

Bliv mødt og set i din smerte.

Hvad er depression?
Det kan egentlig siges meget kort. Depressed = noget er trykket ned. Eller rettere, undertrykt. Depression er dermed en tilstand, som opstår, når man har undertrygt sig selv, eller hvert fald sider af sig selv, over en lang periode, og derved begynder at skabe nogle grundlæggende negative overbevisninger om sig selv og verden. Eksempler på det kan være overbevisninger som: “jeg er ikke god nok”, “ingen kan lide mig”, “verden vil mig det ikke godt”, “mennesker vil mig det ikke godt”. Der kan være mange forskellige former for overbevisninger som sådan en tilstand bringer med sig, og selvom det ikke objektivt er sandt, så har man fået formet sig så stærk en følelse af det, at ens krop er sikker på at det er sådan det er og det kan ikke betvivles. Jo dybere denne følelse sidder, jo mere arbejde skal der selvfølgelig også til for at opnår friheden i, ikke at være slave for denne form for overlevelse af livet.

Så hvad er vejen ud af depression?
Vi skabes, såres og heles i relationer. Så for at komme ud af denne tilstand, er vi først nød til at blive mødt i den. Set, sanset og følt, for derefter at arbejde med, hvornår begyndte du at tænke sådan om dig selv / verden / mennesker. Hvilken hændelse skabte disse overbevisninger? Og hvordan har det tjent dig at have disse overbevisninger? (Det er vigtigt at se værdien i, at det altså havde et formål en gang, at leve ud fra de overbevisninger, da det har været en forsvarsstrategi / overlevelsesstrategi for dig, for ikke at gøre dine forældre eller omsorgspersoner forkerte. Et barn kan ikke bære at gøre sine forældre forkerte. Og selvom de fleste tænker, at de har haft en god barndom og at de havde gode forældre, så er der ingen mennesker, der er perfekte. Og med mindre at dine forældre selv har gået i intens terapi over en længere periode, så har de videreført deres mønstre og ubearbejdede problemer videre til dig. Med det sagt, så har dine forældre højst sandsynligt gjort det bedste de kunne med det de havde.) 

Sidst men ikke mindst, skal man huske at vi alle er forskellige og at vi derfor alle sammen har forskellige strategier til at passe på os selv. Dermed er det også forskelligt hvilken metode der lige netop ville hjælpe dig igennem dit. Derfor er det vigtigt at arbejde med en terapeut, som har et stærkt udviklet sansesystem, som kan forrnemme, hvilken metode der skal bruges i lige netop din situation, for mest effektivt at kunne hjælpe dig ud på den anden side.

Angst

(Husk på, at hver enkelt menneske er unikt, og derfor også har sin egen oplevelse af, hvad det vil sige).

Mange fortæller, at frygten for, hvornår det næste angstanfald rammer, kan være næsten lige så slemt som angstanfaldet i sig selv. Man går og frygter, hvad man føler uundgåeligt vil ske igen. Det kan både dræne livskvalitet, glæde og friheden til at kunne være sig selv, og leve sit liv fuldt ud. 

Hvad er angst?
Angst er en normal og naturlig reaktion på stress eller fare. Det er kroppens respons på en trussel og spiller en vigtig rolle i at beskytte os. Angst aktiverer det sympatiske nervesystem, hvilket udløser en “kamp-eller-flygt”-reaktion, der forbereder kroppen på at tackle eller undvige en potentiel trussel. – Dét er den sunde del af angst-reaktionen.
Udfordringen opstår når kroppen irrationelt reagerer med angst og kroppen dermed tror den skal dø, og den derfor reagere som om den skal, på trods af, at der ikke umiddelbart virker til at være en reel fare på færde.

Det kan være nær umulig at sætte sig ind i, med mindre man har oplevet det på egen krop. Det føles som om kroppen ukontrollerbart tager styringen, og lige meget hvor meget man prøver at komme tilbage i føresædet, så er det angsten der bestemmer. Hjertebanken, svedture og rysteture er langt fra unormalt, når man oplever et angstanfald. Præcis ligesom, hvis man har en nærdødsoplevelse, hvilket er det kroppen på sin vis har.
Angst lever i det ubevidste lag, både i den mentale del, men også i nervesystemet og dermed i kroppens hukommelse.

Så hvad er vejen ud af angst?
Når man søger på, hvordan man kommer af med angsten, så oplever man de fleste steder at man skal “lære at leve med det”, hvilket jeg ikke har oplevet behøver at være tilfældet. Angst KAN bearbejdes, og du KAN leve et liv på dine præmisser, hvor angsten blot er et fjernt minde. Det eneste det kræver, er, at man bearbejder årsagen til, at angsten har fæstet sig i én. Det kan der være mange grunde til at den har, og da vi alle er forskellige, så er der ofte også forskellige årsager til at den har sat sig i en. 
En af de temaer jeg ofte ser gentager sig i klienter med angst, er, at kroppen igen skal føle sig tryg, på trods af hvor den befinder sig. En oplevelse af, at være tryg, inkluderet, accepteret og vigtig. Når kroppen igen begynder at opleve disse tilstande, formindske angsten gevaldigt og ofte så meget så den helt forsvinder. Dette kan dog kræve en del arbejde, men vid, at du er ikke en tabt sag. Der er håb derude, og du KAN komme ud på den anden side af det. 

Stress

(Husk på, at hver enkelt menneske er unikt, og derfor også har sin egen oplevelse af, hvad det vil sige).

Hvad er stress?
Min personlige oplevelse med stress, var, at kroppen levede i fortiden, og tankerne i fremtiden. Med det mener jeg, at kroppen havde en grundlæggende følelse af ikke at være god nok, i forhold til hvad den tidligere havde lært, og derfor skulle den hele tiden være mere, gøre mere og vise alle, at den var god nok i form af at overpræstere og overlevere. Derudover havde jeg også påtaget mig et utroligt stort ansvar, som hele tiden lå og spøgte i mit baghoved. 
Det kan desuden også ramme i form af fysiske tilstande, da immunforsvaret bliver utroligt forringet når kroppen har været udsat for langvarig stress. Personligt begyndte jeg eksempelvis at tabe håret på hovedet og fik store skallede pletter pga. det. Yderligere kan det også give muskelspændiger, øget svedproduktion, hovedpine, søvnproblemer og meget andet. 
Stress er også den mest direkte vej til depression, da stress ofte medfører en tendens til at man overhører sine egne basale behov, og den vej igennem opnå undertrykkelse af sig selv. 

Så hvad er vejen ud af stress?
Som det også er med alle andre mentale sygdomme, eller faktisk alle sygdomme generelt, så er stress lettere at komme til livs, hvis man tager handling mod det, med det samme, i stedet for at vente til man er røget ud over kanten. Det er dog de færreste, der tager fat i sundhedsfaglig personer, før de er kommet så langt ud, at skibet er halvt sunket. 
Folk med stress, har igen, forskellige årsager til at de er havnet der, men en genganger er, at de har påtaget sig et utroligt stort ansvar, hvertfald mentalt. Dette ansvar handler ofte om at andre skal have det godt, og at de derfor sætter andre før sig selv. Dette resulterer derfra i, at du glemmer sig selv. 
Af helt lavpraktiske teknikker, er yoga, meditation og vejrtrækningsøvelser generelt gode redskaber til symptombekæmpelse, hvilket kan være tilstrækkeligt for mange. For dem der er hårdere ramt, kan det være helt essentielt, at komme ned og arbejde med roden til det. Roden er forskellig for hverisær, og dog har ofte mange fællesnævnere iblandt de stressramte. 

Usikkerhed – Følelsen af ikke at være god nok 

(Husk på, at hver enkelt menneske er unikt, og derfor også har sin egen oplevelse af, hvad det vil sige).

De fleste af os ved, hvad det vil sige at tvivle på sig selv. At føle sig utilstrækkelig og som om man er mindre værd end andre eller måske end en bestemt person. Usikkerhed er særlig svær, når den opstår i romantiske relationer, da den ofte har jalousi med sig. Derfor kan det også føles skamfuldt og forkert at være usikker på sig selv. 

Hvad er usikkerhed?
Der er nok igen, mange forskellige oplevelser af, og forståelser af, hvad usikkerhed er, og hvordan den kan udspille sig. Men hvad der er fælles for de fleste, er, at man på en eller anden måde prøver at komme den til livs, ofte igennem noget man kan kontrollere, og ofte igennem noget eksternt. Det kan være alle mulige former for eksterne bekræftelser, eksempelvis arbejdsrelaterede opnåelser, eller bekræftelse fra det andet køn, enten gennem komplimenter, seksuelle “opnåelser” eller andet. Men usikkerhed i sin “rene form” er tvivlen på om man er god nok, og om man tilføjer / har nogen værd i forhold til den eller dem man er usikker overfor. Usikkerhed kan ofte spores tilbage til en sammenligning eller en “i forhold til”. Derfor er usikkerhed og jalousi tætte slægtninge, som ofte overlapper hinanden. 
Usikkerhed skabes, hvis man ikke er blevet mødt, eller har følt nogen særlig værdi i sine tidlige relationer. Derefter kommer behov som ikke er blevet mødt, som man så går ind og tolker på. Et barn der ikke bliver mødt i sine basale behov, vender dette ind ad, og konkludere for sig selv, at det må have noget med en selv at gøre. At man af en eller anden grund ikke er værdig til at modtage disse essentielle behov, fordi man er forkert på en eller anden vis. Mange får derfra skabt nogle strategier til at få mødt og dækket disse behov, enten gennem manipulation eller ved at forlange at få disse behov opfyldt af sin partner, eller andre personer. Men dette afhjælper os ikke med vores følelse af utilstrækkelighed og usikkerhed, tværtimod. 

Så hvad er vejen ud af usikkerhed?
Når man får ekstern bekræftelse, så varmer det for de fleste af os, men det er ikke noget der holder specielt længe, før den følelse løber ud i sandet igen. Og hvad værre er, at hvis man får et kompliment, på noget hvor man ikke føler det er rigtigt, så i stedet for at betvivle sin egen overbevisning om, hvorvidt der kunne være noget i det, så er man sikker på at afsenderen lyver, eller i mindste fald, forsøger at få noget ud af dette kompliment. 
Én måde at komme ud af usikkerhed på, er at begynde at fokusere på ting man godt kan lide ved sig selv. En god øvelse er, at skrive 3 ting om sig selv hver dag, som man godt kan lide om sig selv, i 4 uger. De sidste uger bliver udfordrende, så man går og tænker over, hvad man godt kan lide ved sig selv, så man kan få skrevet det ned. Altså handler denne øvelse om fokus, og træningen i at fokusere på noget der tjener én i stedet for at undertrykke en. 
Derudover har usikkerhedens rødder ofte hæftet sig dybt i både det bevidste såvel som det underbevidste, og selvom man godt kan komme ud af det selv, så er det ofte langt mere effektivt og holdbart, at få støtte til det igennem terapi. Efter min mening skal det gerne være terapeuter, der også arbejder med kroppens hukommelse, da der her ligger de helt tidlige oplevelser og overbevisninger som gerne skal vendes på hovedet, når det kommer til usikkerhed. – Vi såres, skabes og heles i relationer, og det samme gælder for usikkerhed.

Relationelle Problematikker – Familie Problemer

(Husk på, at hver enkelt menneske er unikt, og derfor også har sin egen oplevelse af, hvad det vil sige).

Hvad er relationelle problematikker?
Relationelle problematikker er noget, som er næsten uundgåeligt ikke at have i sit liv i en eller anden grad. Det kan være til sine egne forældre eller til en søster. Det kan være alt fra en familie der har svært ved at snakke om følelser, eller en hård ting familien var ude for en gang, som man ikke taler om. Det kan være alkoholisme i familien eller noget så småt som at ens forældre blev skilt og hvordan det har påvirket børnene. Det er også her sådan noget som epigenetik kommer ind, som handler om, hvordan følelser, handlingsmønstre og psykosomatiske sygdomme bliver nedarvet gennem DNA. Derudover er det også her der oftes udvikles de forskellige former for sindslidelser og udfordringer. Forstå mig nu ret, jeg tror på, at langt de fleste forældre gør deres aller bedste, med det de har og kan. Men der er ingen der er perfekte. Heller ikke vores forældre, selvom vi ønsker at se dem sådan.

I samspil med forældrene er det her i de tidlige år, at man danner sit tilknytningsmønster. Dette spiller en utroligt stor rolle i vores relationer senere i livet. 

Den relationelle del af terapi er vigtig fordi, de første år af vores liv udformer det fundament vi lever ud fra i dag – og da de handlingsmønstre og overbevisninger vi påtog os dengang, aldrig er stilstående, så er vi enten igang med at opløse eller forstærke dem. Hvis man ikke har arbejdet med dem, så er der stor sandsynlighed for, at man er igang med at forstærke dem. 

Så hvad er vejen ud af relationelle problematikker?
Der er rigtig mange måder at arbejde med relationelle problematikker på, og jeg kunne sagtens begynde at nævne alle mulige teknikker og redskaber, men sandheden er, at de kun kan hjælpe dig, hvis det bliver gjort af en, der er uvildig i forhold til dig. 
Dog handler relationelle problematikker ofte om en eller form for sund grænsesætning. Men igen, det kræver ofte lidt dybere reflektion og forståelse af sig selv for at komme ind til det sunde afspekt af grænsesætning. 
Under den sunde grænsesætning, indgår ikke eksklusion eller kamp om at holde noget væk. Det kommer helt naturligt i den sunde 

Manglende grænsesætning

(Husk på, at hver enkelt menneske er unikt, og derfor også har sin egen oplevelse af, hvad det vil sige).

Manglende grænsesætning har dybe rødder. Det er ofte tillært ret tidligt, og det har oftest været i en tæt relation. Det påvirker ens selvværd, selvtillid og egenomsorg, når man har udvandede grænser. 

Hvad er manglende grænsesætning?
Der er utroligt mange i dagens samfund, som har utydelige eller vage eller måske ikke eksisterende grænser. Det er efterhånden blevet en meget normal tendens, men det er på igen måde en sund en af slagsen. Når du ikke har tydelige og markante grænser, så ender man ofte med at folk kører rundt med en, på forskellig vis.  

Så hvad er vejen ud manglende grænsesætning?
Når man får ekstern bekræftelse, så varmer det for de fleste af os, men det er ikke noget der holder specielt længe, før den følelse løber ud i sandet igen. Og hvad værre er, at hvis man får et kompliment, på noget hvor man ikke føler det er rigtigt, så i stedet for at betvivle sin egen overbevisning om, hvorvidt der kunne være noget i det, så er man sikker på at afsenderen lyver, eller i mindste fald, forsøger at få noget ud af dette kompliment. 
Én måde at komme ud af usikkerhed på, er at begynde at fokusere på ting man godt kan lide ved sig selv. En god øvelse som jeg bruger med mange af mine klienter, er, at skrive 3 ting om sig selv hver dag, som man godt kan lide om sig selv, i 4 uger. De sidste uger bliver udfordrende, så man går og tænker over, hvad man godt kan lide ved sig selv, så man kan få skrevet det ned. Altså handler denne øvelse om fokus, og træningen i at fokusere på noget der tjener én i stedet for at undertrykke en. 
Derudover har usikkerhedens rødder ofte hæftet sig dybt i både det bevidste såvel som det underbevidste, og selvom man godt kan komme ud af det selv, så er det ofte langt mere effektivt og holdbart, at få støtte til det igennem terapi. Efter min mening skal det gerne være terapeuter, der også arbejder med kroppens hukommelse, da der her ligger de helt tidlige oplevelser og overbevisninger som gerne skal vendes på hovedet, når det kommer til usikkerhed. – Vi såres, skabes og heles i relationer, og det samme gælder for usikkerhed.

Traumer

(Husk på, at hver enkelt menneske er unikt, og derfor også har sin egen oplevelse af, hvad det vil sige).

Hvad er et traume?
Et traume kan på sin vis siges at være det bagvedliggende element for stort set alle de problematikker, der hidtil er beskrevet.
Men kort og godt, så er et traume i bund og grund en oplevelse, der har været for voldsom til at det pågældende menneskes nervesystem har kunne håndtere det alene. Et traume kan dog måles helt ned i, et barn der er ked af det, men som ikke bliver mødt af sine forældre, men derimod må regulere sig selv, på et tidspunkt, hvor barnet endnu ikke har lært at regulere sig selv.
Eller det kan sågar være, at man som voksen vælter på cykel, og næste gang man kommer til samme sving, sætter man farten ned, og kroppen reagerer ved at hjertet begynder at banke lidt hurtigt, samt kroppen begynder at udskille sved. 
Et traume lever i kroppen, og derfor, når det bliver aktiveret, så bliver kroppen også aktiveret. Kroppens hukommelse fortæller systemet at der er fare på færde, og aktiverer derfor kroppens alarmberedskab, som gør dig i stand til at kæmpe hårdere, løbe længere og helt generelt være mere udholdende. Men jo større traumet er, jo mere slukker denne alarmberedskabs-tillstand også for fornuften, og derfor kan man ikke agere eller tænke logisk eller fornuftigt, når man bliver taget i et traume-respons.
Traumer kan siges at være oplevelser der har skabt hukommelseslommer i kroppen, som dermed ligger uforløst i kroppens nervesystem.  

Relationelle problematikker er noget, som er næsten uundgåeligt ikke at have i sit liv i en eller anden grad. Det kan være til sine egne forældre eller til en søster. Det kan være alt fra en familie der har svært ved at snakke om følelser, eller en hård ting familien var ude for en gang, som man ikke taler om. Det kan være alkoholisme i familien eller noget så småt som at ens forældre blev skilt og hvordan det har påvirket børnene. Det er også her sådan noget som epigenetik kommer ind, som handler om, hvordan følelser, handlingsmønstre og psykosomatiske sygdomme bliver nedarvet gennem DNA. Derudover er det også her der oftes udvikles de forskellige former for sindslidelser og udfordringer. Forstå mig nu ret, jeg tror på, at langt de fleste forældre gør deres aller bedste, med det de har og kan. Men der er ingen der er perfekte. Heller ikke vores forældre, selvom vi ønsker at se dem sådan.

I samspil med forældrene er det her i de tidlige år, at man danner sit tilknytningsmønster. Dette spiller en utroligt stor rolle i vores relationer senere i livet. 

Den relationelle del af terapi er vigtig fordi, de første år af vores liv udformer det fundament vi lever ud fra i dag – og da de handlingsmønstre og overbevisninger vi påtog os dengang, aldrig er stilstående, så er vi enten igang med at opløse eller forstærke dem. Hvis man ikke har arbejdet med dem, så er der stor sandsynlighed for, at man er igang med at forstærke dem. 

Så hvad er vejen ud af traumer?
Der er rigtig mange måder at arbejde med relationelle problematikker på, og jeg kunne sagtens begynde at nævne alle mulige teknikker og redskaber, men sandheden er, at de kun kan hjælpe dig, hvis det bliver gjort af en, der er uvildig i forhold til dig. 
Dog handler relationelle problematikker ofte om en eller form for sund grænsesætning. Men igen, det kræver ofte lidt dybere reflektion og forståelse af sig selv for at komme ind til det sunde afspekt af grænsesætning. 
Under den sunde grænsesætning, indgår ikke eksklusion eller kamp om at holde noget væk. Det kommer helt naturligt i den sunde 

Det der driver mig

Det ægte og intense møde der opstår mellem to mennesker, når man kommer ned i det sårbare – der hvor det, der tæmmes og gemmes, stadig lever – og derfra sammen skaber en transformation..
Det er det der fascinerer mig dybt. Inspirerer og driver mig.

   Jeg er også

  • Frivillig terapeut på et Mandecenter.
  • På 2100 timers undervisning, træning, egen terapi og supervision, som Psykoterapeut.
  • Tidligere ansat i organisationen Børns Vilkår
Navn går her

Som led i min udvikling som terapeut såvel som

menneske, er jeg løbende i supervision.

– Dette er medvirkende til et trygt og effektiv forløb

Navn går her

Tlf.: +45 40 47 55 05   Email: mads@madsdamiri.dk 

Nordborggade 17, 8000 Århus